Viser opslag med etiketten salat. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten salat. Vis alle opslag

Cambodiansk bøf salat13


Så nem at lave, og den smager så godt. Bringer mine tanker tilbage til Cambodia. 


Du skal bruge:
Marinade:
1 1/2 spiseske fiske sauce
Saften af 1 lime
1 teske palme sukker
2 fed hakket hvidløg
1/2 citron græs (jeg havde ikke frisk så brugte tørret)
2 bird chillies hakket fint
1 stort skalotte løg
Bland alle ovenstående ingredienser godt sammen, til sukkeret er opløst.

1 stk bøf af oksekød af god kvalitet (jo bedre kvalitet, jo bedre bliver salaten)
Steg oksekødet i et par minutter på hver side, afhængig af hvor rødt du ønsker kødet. jo kortere du steger det, jo mere mørt bliver det. Lad kødet hvile i 10 minutter, inden det skæres ud i ultra tynde skiver. Bland kødet sammen med marinaden og stil den i køleskabet i 1 - 2 timer.



Salaten:
2 gulerødder, skåret fint
200 gram grønne bønner, blancheret i 2 minutter i let saltet vand
1 skål peanuts, ristet og usaltet. hakket groft
1/2 bundt frisk hakket koriander

Bland ingredienserne til salaten sammen og vend kødet heri.
Drys med lidt peanuts og lidt hakket koriander ovenpå.



Aubergine salat13


Du skal bruge:
1 aubergine
frisk persille
10 stk. langtidsbagte tomater
Rød Kampot peber
1 aubergine, skæres i 1/2 cm tykke skiver på langs og drysses med salt. lad hvile i 30 minutter inden skiverne skylles og tørres med køkkenrulle. 
Vend dem i jomfruolivenolie og fordel dem i et ildfast fad. Drys med friskkværnet rød Kampot peber. 

Bag dem i ovnen ved 240 grader i 25 minutter. 
Vend dem forsigtig når halvdelen af tiden er gået. lad dem køle godt af inden de skæres i mindre stykker.
De langtidsbagte tomater skæres i mindre stykker og persillen hakkes groft. 


Bland det hele godt sammen og server til f.eks. ovnbagt kylling.


Jordbær & asparges salat13


Du skal bruge:
500 gram asparges, renset og kogt i let saltet vand i 2 minutter
300 gram jordbær, renset og skåret i kvarte
1/2 iceberg salat, snittet fint
1/2 rød peber, skåret i små tern
2 forårsløg, snittet fint
20 gram pinjekerne, drysses over inden servering

Dressing:
1 spiseske solbær eddike 
2 spiseskeer olivenolie med urter fra Toscana
1 teske sennep
1 teske limejuice
1/2 teske friskkværnet hvid Kampot peber






Salat med champignon og pinjekerner13


Du skal bruge:
250 gram champignon
1 rød peber
1 bnt forårs løg
10 gram pinjekerner

Rens champignon,peberfrugt og forårs løg. Skær peberfrugten i tynde strimler og forårs løgene i 2 cm tykke skiver.
Sæt en pande over ved meget høj varme, og steg champignonerne tilsat lidt salt på panden i et par minutter, indtil de har taget farve. 
Tilsæt rød peberfrugt, og steg videre et par minutter. 
Tilsæt de hvide af forårs løgene og steg disse med i cirka 2 minutter. 
Ved servering, drysses der med resten af de hakket forårs løg samt ristet pinjekerner.
Kan spises som selvstændig salat eller sammen med et stykke kylling


Cambodiansk oksekøds salat13

Khmer beef salad. Dem der har været så heldige at smage det, ved hvor godt det er! Det er en af mine ynglings spiser, som jeg spiste jævnligt i min tid i Cambodia. Det er ikke en salat man ser mange steder, og fik ofte at vide det er fordi den tager så lang tid at lave. 
Med dette i mine tanker,  har jeg aldrig lavet den siden jeg er kommet tilbage til Danmark. Jeg har en opskrift i min Cambodianske kogebog, men den virkede meget tidskrævende at lave, så det er aldrig blevet til noget. 

Idag skulle det ændres. Jeg havde ikke alle de ingredienser der skal bruges, for at lave et "klassisk" en, så lang historie kort, dette er min første Cambodianske oksekøds salat, men bestemt ikke den sidste. 

Du skal bruge:
Marinade:
1 1/2 spiseske fiskesauce
1 1/2 spiseske lime juice
1 teske sukker
1 teske fint hakket citrongræs
2 små birdeeye chili hakket fint
2 skarlotte løg
Bland fiskesauce, limejuice, sukker, citrongræs, chili og skarlotte løgene god sammen til sukkeret er opløst.

1 oksebøf
1 håndfuld mynte
1 håndfuld koriander

4 gulerødder
100 gram frosne grønne bønner
1 håndfuld peanuts
Ris

Bøffen steges  2 minutter på hver side, lad den hvile i 10 minutter inden den skæres i ultra tynde strimler
Hak mynte og koriander groft og bland det med kød strimlerne. Hæld marinaden over og bland godt. Stil på køl, mens du koger ris.
Mens du koger risen, rives gulerødderne på den grove side af et rivejern, og bønnerne koges i 2 minutter.
Bland oksekød med gulerødder og bønner, drys hakket peanuts ovenpå,  og server med ris. 

Velbekomme.