Viser opslag med etiketten mexicansk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mexicansk. Vis alle opslag

Chili con carne y verduras13

Chili con carne kan laves i rigtig mange forskellige former og afskygninger. Jeg har en luksus udgave der blandt andet indeholder chokolade, og som skal simre i mange timer. Og jeg har denne, som er hurtig, og hvor jeg får ryddet op i min grøntsags skuffe. 


Til denne her brugte jeg:
300 gram peberfrugt (blandet rød og grøn)
3 stilke blegselleri 
3 løg
3 fed hvidløg
1/2 dåse majs
150 gram kidney bønner
1 dåse hakket tomater
400 cherry tomater (skoldet i kogende vand i 5 minutter, derefter blev skindet flået af, og de fik en tur med stavblenderen) 
250 gram oksefars med lav fedtindhold

salt
1 tsk friskkværnet sort Kampot peber
1 1/2 tsk stærkt paprika
1 tsk stærkt chili pulver
1 tsk kanal 
1 spsk æblecider eddike
Normalt bruger jeg også spids kommen men det havde jeg ikke mere af... 

Svits løg og hvidløg i en tør gryde, tilsæt lidt vand og rør godt rundt. 
Tilsæt hakket oksefars og steg til det er næsten gennemstegt. 
Alle de hakkede grøntsager og kidney bønner hældes i gryden, og der røres godt rundt. Ligeledes tilsættes de hakket tomater, cherrytomaterne, og alle krydderierne.
Rør godt sammen, og lad det hele stå og simre i 30 til 45 minutter. Jo længere jo bedre.

Server chililen til kogte brune ris, i en tortilla wrap med lidt ost eller med godt brød. 
Den kan med fordel også serveres med en klat kold skyr ovenpå. 




Tortillaer med stærk rejefyld13

Til 2 personer skal du bruge:
200 gram rejer
1 løg
2 fed hvidløg
1 chilli
1/2 squash
3 cherry tomater
1/2 gul peberfrugt
1 spsk. majsolie
1 dl grønsagsbouillon
Evt. Lys maizena sovsejævner 
Evt. chilisauce
4 tortillaer
Revet ost 
1 skål grøn salat
Friskhakket koriander 

Pil og hak løg og hvidløg fint
Skær squash, cherrytomater og gul peber i små stykker.
Fjern frøene fra chilien og skær denne i små tynde stave.


Varm olien i en pande ved middel varme og svits løg, hvidløg og chili til det har taget farve, og duften af chili begynder at sprede sig. Tilsæt resten af de hakket grøntsager og svits det hele i et par minutter. Hæld grøntsagsbouillon ved og lad det simre under låg i ca. 10 minutter indtil det meste af væden er fordampet. Jævn det evt. med saucejævner til det har den ønskede konsistens.

Smag nu til med chilisauce og vend rejerne i til sidst. 
Varm tortilla i mikrobølge ovnen som skrevet på pakken. Fordel rejestuvningen, revet ost, og friskhakket koriander på tortillaerne. Rul sammen og server dem med grøn salat. 







Kylling fajitas13

Du skal bruge:
2 stk. kyllingbryst
1 rødløg, finthakket
1 rød peberfrugt, skåret i tynde strimler,
10 cherrytomater, skåret i halve

Marinade til Kylling:
Saften fra 2 lime
4 spiseskeer olie
2 fed hvidløg, hakket fint
1/2 teske salt
1 teske friskkværnet Rød Kampot peber 

Derudover skal du bruge:
tortilas
salsa
reven ost


Skær kyllingen i strimler og bland alle de øvrige ingredienserne til marinaden godt sammen. Læg strimlerne af kylling heri, og stil det i køleskabet et par timer, gerne længere. Vend det et par gange, så marinaden rigtig trækker ind i kødet.

Varm lidt olie på en pande og steg  rødløgene heri til det er blankt. Tilsæt peberfrugt og cherrytomater og steg videre i ca 5 minutter. Hæld de stegte grøntsager over i en skål, og dæk med lidt folie, så de kan holde sig varme. På samme pande steger du nu kylling stykkerne uden at tilsætte det overskydende marinade. Bland tilsidst grøntsager og kylling godt sammen.

Varm tortillaerne i oven eller micro oven og server kylling/grøntsags blandingen sammen med revet ost og salsa, og lad hver enkel lave deres egne fajitas.