Ris, så mange forskellige slags, og så mange forskellige måder at tilberede dem på. Nedenstående er den måde jeg koger sushiris på, og de bliver perfekte, hver gang.
Du skal bruge:
4 dl sushi ris
6 dl vand
4 1/2 spiseske riseddike
4 1/2 teske sukker
1 1/2 teske salt
Hæld risene i en stor skål og skyld dem i koldt vand, indtil vandet er klart. Regn med at skifte vandet 4-5 gange. Selvom det tager lidt tid, er det alt umagen værd.
Hæld vandet fra risene og lad dem stå og trække i ca. 30 minutter. Derefter putter du dem i en gryde sammen med 6 dl vand, og bringer det i kog. Når det koger, skrues der ned til laveste blus og lad risen koge i 12 minutter. Lad være med at rører i risen eller at tage låget af, så får du risengrød!
Efter de 12 minutter tages risen af varmen og de skal derefter stå i 20 minutter.
Opløs sukker og salt i eddiken i en lille skål. Det tager et par minutter.
Hæld nu risene op i en stor skål (ikke metal, det giver en mærkelig eftersmag) Fordel eddikeblandingen over risene, mens du forsigtig rører rundt med en træ palet.
Nu er dine sushi ris klar.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar