Cambodiansk Mad


Cambodiansk madlavnings kursus



Hvis man vil afprøve kræfter med selv at prøve at lave noget Cambodiansk mad er der også mulighed for dette.
I hovedstaden Phnom Penh finder man ”Cambodian Cooking School” Det er den første af slagsen, og køre i dag på 6 år med stor succes.

Dagen starter med alle mødes foran Frizz Restaurant, herefter går turen til Kandal Marked. Dette marked er beliggende 5 min fra restauranten og er et lokalt marked der er fyldt med liv.
Janie, lærer og vært for dagen guider os gennem markedet og fortæller alt der er værd at vide, de mange forskellige slags grøntsager, krydderurter, rødder, frugter, fisk, kød, pølser, alt hvad man vil vide, ellers stilles der spørgsmål som hun gerne svarer på. Hendes viden er enorm.

Turen går nu tilbage til Frizz restaurant, hvor skolen er beliggende på tag terrassen, vidunderlig udsigt og en dejlig brise.

Så går vi I gang. Dagens første ret er forårsruller. nemmere end der ser ud til. Vi fik da langt om længe endeligt lært hvordan de skal rulles. Sur sød chili sauce skal der til. Og så skal de jo selvfølgelig smages. Hmn, ikke dårlig taget I betragtning det er første gang nogen af os laver dem.

Næste ret, Banan blomst salat med kylling. Igen, der bliver forklaret, vist, spurgt flere spørgsmål. Inden længe er også denne ret klar til at blive smagt. Det smager vidunderligt! Så simpel og så fyldt af smag. Ingen olie er brugt, ligesom næsten ingen salt.
Dette er et af kendetegnene for Cambodiansk mad. Det er sundt og der er nærende.

Så er det tid til hovedretten, Fisk Amok!
Efter en gennemgang af de forskellige krydderier og mærkelige rødder vi skal bruge, er det tid til at tage morteren i brug. Hårdt arbejde er det, men belønnende når Janie endelige siger at det er ok den paste vi har fået lavet. Det hele bliver blandet sammen og anbragt I en steamer i 20 min, Voila, så er Fisk Amok med kogte ris. Denne ret er en af landets traditionelle retter, og variere meget fra egn til egn. Den man lære at lave her, er den originale som blev serveret for den royale familie, den er tidskrævende og det er hårdt arbejde, men tro mig, når du smager den forstår du hvorfor, den er alt det hårde arbejde værd.

Så er det tid til dessert, mango med klæbe ris, karamel sauce, kokos og sesam frø. En vidunderlig blanding.

Tiden nærmer sig 4.30 og dagen er ved at komme til ende. Det har været en dejlig og meget lærerig dag. Træt med fyldt mave takker vi Janie vores madmor for dagen, og turen går tilbage til hotellet.
Denne skønne dag koster 20$ per person inklusive kogebog med billeder, for mere information
http://www.cambodia-cooking-class.com/

Hvis du er herhjemme i Danmark og gerne vil vide mere om Cambodiansk mad, så kontakt mig endelig. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar